Frivillig i DBK

Rygraden i Dianalund Badminton Klub (DBK) er alle frivillige. De er klubbens vigtigste kapital. Men hvorfor skal man være frivillig i DBK. Som skrevet, så er de frivillige rygraden i en hver klub. Hvis ikke der er nogen, som har lyst til at stille op, ville klubben slet ikke kunne eksistere. Der er jo nogen ting, som bare skal gøres og så er der alt det andet rigtig sjove. Og jo flere frivillige vi er, jo mere af det rigtig sjove er der tid og overskud til. Frivillige i DBK er alle ulønnede men DBK dækker selvfølgelig alle udgifter.

Bestyrelsens medlemmer, Formand, Sekretær, Seniorformand, Ungdomsformand og Kasserer, er alle frivillige i DBK og bruger rigtig meget af deres fritid på at bestyre DBK.

Trænere og hjælpetrænere er også frivillige og alle dem som stiller op når der skal køres, eller bages eller laves mad og laves regnskab og arrangeres juleafslutning m.m. er også frivillige. Og ingen af dem kan undværes.

Der er meget stor forskel på, hvor meget tid man har lyst og/eller tid til at lægge i vores klub, men alle hjælpende hænder er hjertelig velkommen.

Herunder kan du se en liste med alle de opgaver, der over et år i øjeblikket løses i DBK. Der står også, hvornår den enkelte opgave skal være løst. Hvor megen tid der ca. bruges på at løse den enkelte opgave og hvilke kvalifikationer, om nogen, man skal besidde. Har du lyst til at hjælpe os med en af opgaverner eller har du selv forslag til noget andet, DU kan hjælpe os med, er vi også meget åbne for forslag.

Hvis DU skulle have lyst til at give en hjælpende hånd i DBK, er du meget velkommen til at sende os en mail på formand@dianalundbadmintonklub.dk eller ringe til formand Poul Anker Madsen på 21 58 77 60.

Se opgaverne her!