Pointsystemet
- En kamp spilles bedst af 3 sæt til 21.
- Den person, der vinder en duel, får altid et point.
- Hvis stillingen ender 20-20, er det den spiller, der først får 2 flere point end modstanderen, der har vundet sættet (f.eks. 24-22).
- Man spiller dog højst til 30, så det kan ende 30-29 i et sæt.
Opstart på duel – serv
- Der trækkes lod om, hvem der starter med at serve.
- Den, der har vundet den sidst spillede bold, skal serve i den næste duel.
- Bolden skal altid serves diagonalt.
- Det er serverens point, der afgør i hvilken side den næste serv skal serves; lige point betyder serv fra højre side og ulige point betyder serv fra venstre side.
Skift af side og pause
- Når den første spiller har nået 11 point i et sæt, er det tilladt at holde 1 minuts pause. Det er ofte ikke nødvendigt for nybegyndere, da duellerne er forholdsvis korte.
- Efter endt første sæt skifter spillerne banehalvdel.
- Ender en kamp i 3 sæt, skifter spillerne banehalvdel, når den første spiller har nået 11 point i 3. sæt.
- Det er tilladt at holde 2 minutters pause mellem hvert sæt.
Stregerne i single
- I serven skal serven afgives fra og lande i det diagonale servefelt; højre til højre og venstre til venstre.
- Servefelt i single er midterlinjen ned langs banen, den forreste streg på tværs af banen og henholdsvis højre eller venstre sidelinje samt baglinjen som defineret nedenfor.
- Den bageste baglinjestreg er baglinjen for U11, U13 og U15.
- Den forreste baglinjestreg er baglinje for U9 – både i serv og under duel.
- De inderste sidelinjestreger er sidelinje i både i serv og under duel.